– Den frie leg

Vi anser barnets fantasifulde leg som et vigtigt redskab for tilegnelsen af personlige og sociale færdigheder, også på længere sigt; ”som man leger som barn, således arbejder man som voksen” Legen giver mulighed for at opleve medmennesket, være initiativrig, og med tiden, at kunne udvikle en kreativ og ukonventionelt tænkning.

Derfor er en af vores aller vigtigste opgaver som voksne at skabe de rammer, som gør det muligt for barnet at kunne udvikle den dybe, fantasifulde leg.

At vi sammen med forældrene giver barnet de impulser, der kan skabe grobund for de sunde fantasikræfter i barnet. I den forbindelse henstiller vi på det kraftigste forældrene til at lade barnet vokse op i den tidlige barndom uden mediepåvirkning fra tv, film, computere, elektroniske spil osv., da dette i høj grad svækker barnets livs- og fantasikræfter.

Sunde fantasikræfter skabes i børnehaven gennem den frie leg, gennem det daglige eventyr, sangleg og årstidsfester. Gennem legetøjets forvandlingsmuligheder, lokalets børnevenlige indretning og ved at få lov til at bruge inventaret på en skabende måde; at borde, stole og bænke mm. også kan bruges til at bygge huse, borge, sørøverskibe og huler.

Det er vores mål, at børnene bliver mest mulig selvhjulpne. Kun når der er brug for det, skal vi voksne være deres forlængede arme og ben.

Det samme gør sig gældende med hensyn til barnets følelsesmæssige udvikling, personlige og sociale kompetencer. Her der den fri leg også et lærefelt for barnet, hvor det møder egne og andres grænser. Det lærer sig, at kunne give og modtage, være styrende og afventende, kunne sætte sig igennem men også lade andre komme til. Alt sammen noget som barnet skal bruge resten af livet. – Så det er vigtigt, at de voksne finder en god balance mellem at barnet øver disse færdigheder, men også får den fornødne hjælp, når evnerne ikke rækker længere. De er jo endnu kun små menneskebørn, som har vældig meget at lære.

Tænkningen begynder også at udvikle sig hen imod slutningen af børnehavetiden. Det ses bl.a. tydeligt i deres evne til at gennemskue konstruktionen af en ridderborg opført med snore til loftet, lagner, borde og bænke. Pludselig en dag har de lavet det hele selv. Og så er der jo ingen ende på stoltheden hverken hos børnene eller de voksne. Og netop de seksårige har nu, for det meste, erhvervet sig så gode evner i at kunne handle (viljen), at kunne være fantasifuld og empatisk (følelsen), og at kunne gennemskue den sociale og materielle lovmæssighed på et barnligt niveau (tanken), at vi det sidste år netop oplever barnet, som på en kærlig, men også bestemt, måde styrer legen i en gruppe, samtidig med at de også er lydhør overfor de andres forslag.

Det er vores mål, at barnet gennem legen kan udvikle færdigheder og kundskaber som: kropsopfattelse, grov og fin motorik, socialt samspil, sproglig formåen, opfindsomhed, idérigdom, kreativ tænkning og grundlæggende matematisk forståelse.

For øvrigt er det tilladt at ”kede” sig ind i mellem, da der efterfølgende, hos det normale barn, opstår indre trang til at handle. Derved bliver barnet medskabende på sit eget livsindhold, og legetiden i børnehaven går fra beskæftigelsesterapi til selvudvikling

Lokalets muligheder under den frie leg 

Børnehaven er stort set et´ stort lokale, men er inddelt med halve og trekvarte vægge i træ, som afskærmer små områder uden om det store legeareal, så der opstår garderobe, dukkekrog, købmand, åbent køkken og et ekstra legeareal på vej ud til toiletterne, hvor også udklædningskapper, kjoler mm. hænger. – Lokalets størrelse giver mulighed for at bygge store lege, og det er indrettet således, at det inspirerer barnet til bevægelse under den daglige frie leg. De må gerne bruge inventaret til at bygge med, kravle på, rutsje og balancere på. Her er rige muligheder for barnet til, i eget tempo, at øve sin motorik og prøve nye udfordringer.

Vi voksne må ofte fungere som børnenes forlængede arme, når deres egne er for korte til deres store projekter.