– Den frie leg

Vi anser barnets fantasifulde leg som et vigtigt redskab for tilegnelsen af personlige og sociale færdigheder, også på længere sigt; ”som man leger som barn, således arbejder man som voksen” Legen giver mulighed for at opleve medmennesket, være initiativrig, og med tiden, at kunne udvikle en kreativ og ukonventionelt tænkning.

Derfor er en af vores aller vigtigste opgaver som voksne at skabe de rammer, som gør det muligt for barnet at kunne udvikle den dybe, fantasifulde leg.

At vi sammen med forældrene giver barnet de impulser, der kan skabe grobund for de sunde fantasikræfter i barnet. I den forbindelse henstiller vi på det kraftigste forældrene til at lade barnet vokse op i den tidlige barndom uden mediepåvirkning fra tv, film, computere, elektroniske spil osv., da dette i høj grad svækker barnets livs- og fantasikræfter.

Børn i denne alder skal lære verdenen at kende på en konkret og direkte måde og ikke gennem en fiktiv verden. De skal have nærhed i form af kontakt med rigtige mennesker, de skal gode eventyr læst eller fortalt af rigtige mennesker, de skal være med i de daglige gøremål i hjemmet, få ro til at fordøje det de oplever i den rigtige verden.

Sunde fantasikræfter skabes i børnehaven gennem den frie leg, gennem det daglige eventyr, sangleg og årstidsfester. Gennem legetøjets forvandlingsmuligheder, lokalets børnevenlige indretning og ved at få lov til at bruge inventaret på en skabende måde; at borde, stole og bænke mm. også kan bruges til at bygge huse, borge, sørøverskibe og huler.

Det er vores mål, at børnene bliver mest mulig selvhjulpne. Kun når der er brug for det, skal vi voksne være deres forlængede arme og ben.

Det samme gør sig gældende med hensyn til barnets følelsesmæssige udvikling, personlige og sociale kompetencer. Her der den fri leg også et lærefelt for barnet, hvor det møder egne og andres grænser. Det lærer sig, at kunne give og modtage, være styrende og afventende, kunne sætte sig igennem men også lade andre komme til. Alt sammen noget som barnet skal bruge resten af livet. – Så det er vigtigt, at de voksne finder en god balance mellem at barnet øver disse færdigheder, men også får den fornødne hjælp, når evnerne ikke rækker længere. De er jo endnu kun små menneskebørn, som har vældig meget at lære.

Tænkningen begynder også at udvikle sig hen imod slutningen af børnehavetiden. Det ses bl.a. tydeligt i deres evne til at gennemskue konstruktionen af en ridderborg opført med snore til loftet, lagner, borde og bænke. Pludselig en dag har de lavet det hele selv. Og så er der jo ingen ende på stoltheden hverken hos børnene eller de voksne. Og netop de seksårige har nu, for det meste, erhvervet sig så gode evner i at kunne handle (viljen), at kunne være fantasifuld og empatisk (følelsen), og at kunne gennemskue den sociale og materielle lovmæssighed på et barnligt niveau (tanken), at vi det sidste år netop oplever barnet, som på en kærlig, men også bestemt, måde styrer legen i en gruppe, samtidig med at de også er lydhør overfor de andres forslag.

Det er vores mål, at barnet gennem legen kan udvikle færdigheder og kundskaber som: kropsopfattelse, grov og fin motorik, socialt samspil, sproglig formåen, opfindsomhed, idérigdom, kreativ tænkning og grundlæggende matematisk forståelse.

For øvrigt er det tilladt at ”kede” sig ind i mellem, da der efterfølgende, hos det normale barn, opstår indre trang til at handle. Derved bliver barnet medskabende på sit eget livsindhold, og legetiden i børnehaven går fra beskæftigelsesterapi til selvudvikling

 

Lokalets muligheder under den frie leg 

Børnehaven er stort set et´ stort lokale, men er inddelt med halve og trekvarte vægge i træ, som afskærmer små områder uden om det store legeareal, så der opstår garderobe, dukkekrog, købmand, åbent køkken og et ekstra legeareal på vej ud til toiletterne, hvor også udklædningskapper, kjoler mm. hænger. – Lokalets størrelse giver mulighed for at bygge store lege, og det er indrettet således, at det inspirerer barnet til bevægelse under den daglige frie leg. De må gerne bruge inventaret til at bygge med, kravle på, rutsje og balancere på. Her er rige muligheder for barnet til, i eget tempo, at øve sin motorik og prøve nye udfordringer.

Børnene får hurtigt flyttet om på alle ting og sat det sammen på nye måder, så det kan indgå i deres lege. Borde og bænke, stole og bukke, alt bliver brugt i deres lege. Der bliver skubbet og slæbt gennem hele lokalet efterhånden som der opstår fine slotte med tag af moskitonet og med både komfur og spisebord, ja måske endda senge til prinsesser, vagtkatte og lign. Eller rumskibe til den store himmelrejse, et sørøverskib, en hestevogn, en brandbil, ja måske et posthus. Der er ikke mange grænser.

Vi voksne må ofte fungere som børnenes forlængede arme, når deres egne er for korte til deres store projekter.

Der er generelt en del forskel på pigernes og drengenes lege, men mange lege fletter sig ind i hinanden, så pigerne leger på drengenes præmisser og omvendt. Men det er tydeligt, at især de store piger bygger mere hjemlige lege op. Ofte er det slotte eller bare huse og gerne med flere rum, indrettet med senge, borde osv. De bruger gerne bogkasser som køkkenskabe, hylder i forretninger eller lagt ned til at sove på.

I store træk henter de selv alle tingene og bygger med dem. Vægge og tag består af stoffer, som bliver sat fast med tøjklemmer og sandsække. Det kræver faktisk en hel del både motorisk, men også tankebevægelsesmæssigt, at lave de konstruktioner, som de ofte får kreeret. De mindre piger får mere hjælp til at bygge og deres arrangementer er knap så ambitiøse.

Drengenes byggeri går mere i retning af rene bygningsværker; fabrikker, rumskibe, borge, helikoptere, hejsesystemer med snore på kryds og tværs ud til væggene.

Drengenes lege er ofte præget af mere kraftfulde lege, hvor de skal kæmpe med hinanden, eller klatre op og ned, rundt og ind og ud af deres bygninger. Det skal der også være plads til. Når de leger sammen med pigerne er de ofte soldater, hunde eller isbjørne; de har rollen som dem der passer på, forsvarer!!! Men de kan sagtens være i gang med komfuret eller fortælle eventyr for de andre.