– Børnehavens Læreplan

Vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner ud fra følgende holdning:

At de skal bruges til at sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen har en værdi i sig selv, hvor den ikke kun er en forberedelse til skolen – men er begyndelsen i ”Livets skole”. Og i den skole skal hver alder respekteres i forhold til, hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere.

Vi ser begrebet ”læring”, som noget man må forholde sig til ud fra det hele menneske; altså det fysiske legeme – den følende sjæl – det tænkende menneske.

I Rudolf Steiner børnehaven arbejder vi på at skabe de rammer som gør, at barnet ud fra sig selv, gennem de evner og muligheder det har med sig, får det bedst mulige grundlag til at gribe denne første 7 årsperiode, som i høj grad er bestemmende for, hvordan barnet udvikler sig i de næste 7 årsperioder. Det er vigtigt, at barnet fra 0 – 7 år får lov til at vokse op i stemningen: ”Verden er god”.

Forberedelse til skolestart – 

Vores arbejde skulle derfor gerne munde ud i:

  • at barnets interesse og appetit på børnehaveklassen er skærpet mest muligt
  • at barnets evne til indlæring er forberedt på en sådan måde, at det kan sidde stille og være lyttende og koncentreret og evner at danne forestillingsbilleder
  • at barnet hviler så meget i sig selv, at det kan være i centrum på en god måde, samt at det også kan lade andre være i fokus
  • at barnet har udviklet en kropsbevidsthed
  • at barnet har udviklet en sprogforståelse, som er alderssvarende.

Denne forberedelse arbejder vi med på den måde, at vi til stadighed skaber et miljø, hvor barnet gennem den fysiske krop, men også gennem det følelsesmæssige og den begyndende spire i tanken, får mulighed for at tilegne sig disse kvaliteter.

En ”gøre – børnehave” 

Vi arbejder hen mod dette mål ved at være en ”gøre – børnehave” eller en ”oplevelses – børnehave”. Vi gør tingene med børnene, i stedet for at intellektualisere dem. Vi hjælper med begrebsdannelsen hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne begreber.

Et eksempel kunne være begrebet ”mad” eller ”hvor kommer maden fra”. Det bliver synliggjort for barnet ved, at der dagligt bliver lavet varm mad inde i børnehave-lokalet, hvor alle, som ønsker det, kan deltage eller i hvert tilfælde opleve, hvordan maden laves. Desuden tager vi to gange om året af sted børn, forældre og personale ud til bondegården og stikker hænderne i jorden. Første gang i maj, hvor de ny såede grønsager lige er kommet op af jorden, senere i august, hvor de er fuldt udvoksede.

På denne måde dannes grundlag for rigtig mange begreber. Hjemme i børnehaven suppleres oplevelserne yderligere med sanglege, fingerlege, eventyr og andre aktiviteter. Desuden tager vi ud til samme bondegård hvert år og oplever det ”samme”. Nu er alle blot blevet et´ år ældre og har fået en større bevidsthed, som gør at begreberne udvides.

Det der er vigtigt for os er, at begreberne dannes indefra barnet selv og ikke ud fra den voksne og ind i barnet via forstandsmæssig tale. Vores opgave er, at være dem der skaber rammerne og mulighederne for at barnet kan opleve verden – mærke den gennem sine sanser – altså at ”gøre verdenen”, og derigennem danne egne begreber.

Når man oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer man også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har, nøjagtigt ligesom planten, en indbygget plan, som det udvikler sig ud fra. Vi skal blot sørge for at vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden den vokser i, har den rette beskaffenhed. Sørger vi voksne omkring barnet for det, og er barnet ellers normalt, behøver vi ikke at hive planten op af jorden eller åbne den, for at kontrollere om den har det godt. Vi kan have fuld tillid til, at den smukkeste blomst vil vise sig lidt senere på sæsonen. Men som blomsten ikke bliver smukkere og frøsætningen ikke kvalitativt bedre af at afkorte vækstsæsonen, således bliver barnet heller ikke mere udviklet af, at vi hele tiden kontrollerer det, eller fordrer evner hos det, som endnu ikke er vågnet.

Resultatet af tidligere indskoling er ikke nødvendigvis særlig godt, set i et større perspektiv, måske tværtimod. Måske er det netop barnet, som får lov til at udvikle sig stille og roligt, der sætter den kraftigste blomst og har frøene med de bedste fremtidsmuligheder i sig!