– De pædagogiske principper

I det pædagogiske arbejde tages der sigte på både barnets legemlige, sjælelige og åndelige udvikling, selv om barnet, i den første 7-års periode, primært er koncentreret om sin legemlige udvikling.

For barnet i børnehavealderen er særlig 3 forhold væsentlige i denne forbindelse:

Barnet er et efterlignende væsen

Barnet er et sansende væsen

Barnet er et rytmisk væsen

Alt hvad der foregår i børnehaven, tager hensyn til denne centrale opfattelse af det lille barns væsen. Barnet er ikke en lille voksen. Det er organiseret på en anderledes måde. Vi arbejder ud fra, at børnehavebarnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over, hvad der skete. Alt efter alder og temperament. For voksne forløber denne proces modsat, forhåbentlig. Vi tænker og overvejer, så føler vi efter og til sidst handler vi. Det er vigtigt at alle ansatte har gjort sig disse ting klart.

Al skælden ud på børn, tager sit udgangspunkt i, at den voksne har glemt, at barnet ikke har samme mulighed for at gennemskue problemet eller situationen, som den voksne.

De har endnu ikke redskaberne til det. Derfor er det også nødvendigt for barnet, at den voksne er tydelig i sin vejledning af barnet, så barnet hele tiden kan føle sig tryg.

For at imødekomme barnet som viljesvæsen, arbejdes der ud fra følgende hovedpunkter:

Barnet er et efterlignende væsen: Barnet fra 0-7 år lever sig ind i livet gennem efterligning af sine omgivelser. På den måde lærer barnet alt i starten af livet. At blive et oprejst menneske, at lære sit modersmål, måden at forholde sig til andre mennesker på, måden at gribe og begribe verden på.

Barnet efterligner både det fysiske og det sjælelig-åndelige i dets omgivelser. Og hvad det oplever her, præger sig for resten af livet ind i dets konstitution. Mødes barnet med nærvær og empati, så har det muligheden for selv at udvikle nærvær og empati.

Barnet er et sansende væsen: Det lille barn er som et´stort sanseorgan, og det kan ikke værge sig mod de indtryk, der kommer det i møde. Barnets sanseorganisation må derfor stimuleres på en måde, der tager sigte på den legemlige, sjælelige og åndelige udvikling i barnet. Men også roen og mangel på sanseindtryk, hvis man kan udtrykke det sådan, er vigtig for det opvoksende menneske, og det er en mangel i vor tid. Barnet må have ro til at fordøje sanseindtryk, for først igennem roen bliver stimuleringen til noget brugbart for barnet.

Gennem oplevelser i naturen, de fire elementer jord – vand – luft – ild, omgang med naturægte materialer, en biodynamisk eller økologisk kost mm. tilstræbes det, at give barnet så mange ægte sanseoplevelser som muligt.

Barnet er et rytmisk væsen: Børnehaven har en fast daglig rytme, en fast ugerytme, samt en fast årsrytme, som så vidt muligt forsøges overholdt. Dette gør barnets hverdag genkendelig og forudsigelig, og det skaber tryghed i barnet, så det kan udvikle sig harmonisk.

I den daglige rytme tages hensyn til både indendørs og udendørs gøremål, samt en veksling mellem indåndende- og udåndende aktiviteter.

Indåndende aktivitet er f.eks. sangleg og eventyr, altså aktivitet, hvor den voksne er den styrende og bibringer barnet en oplevelse, det kan tage ind i sig.

En udåndende aktivitet er en aktivitet som barnet selv styrer f.eks. den frie leg enten inde i børnehaven, ude på legepladsen eller i skoven. Denne del af dagen forsøger de voksne at lade barnet udfordre verden mest muligt på dets egne præmisser. Her ånder barnet ud – det er ude i omgivelserne.

Døgnrytmen er jo også i sig selv en ind- og udånding.

I ugerytmen er det fredagen, hvor vi går i skoven, der er en udåndende aktivitet.

I årsforløbet kan man se vinteren som den indåndende, indadvendte periode og sommeren som den udåndende, udadvendte periode.