Den særlige sprogstimulering af tosprogede børn

Der er altid en pædagog i børnehaven, der har det overordnede ansvar for indsatsen med de tosprogede børn, men alle medarbejdere er selvfølgelig medansvarlige.

Særlig opmærksomhed på de tosprogede børn med vanskeligheder vil vi have ved:

  • at observere om de bruger det danske sprog i legen og samværet med de andre børn
  • at sørge for, at de voksne dagligt er ”samtalepartnere” med barnet, således at det sproglige niveau iagttages og øves.
  • at holde øje med om barnet bruger sproget i sanglege mm.

I det tilfælde, hvor et barn viser tendens til ikke ud fra sig selv at kunne tilegne sig det danske sprog på en alderssvarende måde, vil der blive taget kontakt med en sprogkyndig

I det tilfælde, hvor manglende sprogkundskaber er årsag til en marginalisering af barnet, tages der de nødvendige pædagogiske forholdsregler på linje med andre børn med sociale problemer.

Den daglige observation af barnet danner grundlaget for dokumentation og erfaringsopsamling. På det ugentlige personalemøde er der mulighed for en fælles drøftelse af barnet og erfaringerne nedskrives i barnets papirer. Dette materiale danner i øvrigt grundlag for forældrekonsultationen mindst en gang årligt. I tilfælde med tosprogede børn med sprogvanskeligheder kan det være hensigtsmæssigt med flere møder årligt. Se i øvrigt ”Sprog og kommunikation”.

I børnehaven taler vi i princippet kun det danske sprog til børnene, idet det er her, de skal lære at tale dansk. Der vil dog altid være en overgangsperiode, hvor vi vil tale på barnets modersmål, hvis vi er i stand til det. Hvis ikke vi kan det, vil der tages andre forårsregler, med henblik på fx at lære de helt basale sætninger på barnets modersmål, fx ”skal du tisse?”, ”Nu skal vi tage tøj på” osv.

Vi inddrager løbende forældrene i børnehaven i, hvordan de klarer sig socialt, personligt, sprogligt osv. Hvis forældrene ikke taler dansk men kun engelsk eller tysk, kan vi samtale med dem på disse sprog. Hvis forældrene udelukkende taler sprog, som ikke er os bekendt, må vi skaffe en form for tolk. Dette kan dog aldrig være barnet selv, men kun være en anden voksen.

Vi vil foretage en sprogvurdering, hvis forældrene ønsker det, eller vi vurderer, at det er nødvendigt.